Hvem gemmer sig bag masken?

May 27, 2022 Off By Webster

Til paraderne til Københavns Karneval er der altid forskellige, festlige og farverige temaer. Nogle år har det været Kinesisk Nytår, andre år brasilianske karnevaler, som er de oprindelige karnevaller. Lige hvad hvilke temaer, der er, så er de altid fyldt med farver og flotte kostumer. Til mange kostumer følger der masker med, da man lever sig ind i en bestemt kultur eller en bestemt persona. 

Masker kan være store, små, detaljerede, udtryksfulde og mange andre ting. Én ting er sikkert – der er altid nogen bag masken. Til Karneval i KBH er der glade og dejlige karnevalsgæster bag maskerne, men det er ikke altid, at der er rare personer bag masker. 

Nogen bruger masker til at skjule deres identitet, fordi de ikke vil findes. Hvis de bærer masker, kan de foretage en masse ulovlige handlinger, uden nogen ved, hvem de er. Masker kan både være fysiske og virtuelle. Virtuelle masker bæres oftest af it-kriminelle, f.eks. hackere. Hackere gør alt for at være anonyme på nettet, så de kan blive ved med at stjæle oplysninger eller penge fra deres ofre. 

Det kan være meget svært at fjerne den virtuelle maske fra hackere, da de gør forskellige ting for at skjule deres digitale identitet. De starter altid med at skjule deres IP-adresser, så man ikke kan spore deres aktivitet tilbage til dem.

Det kan de gøre gennem anonyme e-mail-tjenester. Anonyme e-mail-tjenester giver hackerne mulighed for at sende e-mails til massevis af mennesker, uden de kan spores tilbage til dem. De forbinder ofte deres anonyme e-mailtjenester med en VPN (Virtuel Private Network) eller et TOR (The Onion Router) netværk. 

VPN’er krypterer hackernes internettrafik og skjuler deres IP-adresse ved at omdirigere trafikken via en specielt konfigureret fjernserver, der styres af en VPN-vært. En VPN fungerer som et filter, der forvandler hackernes data til information, der ikke kan læses. 

Et TOR-netværk er et krypteret netværk. TOR-netværket skjuler hackernes identitet ved at flytte deres trafik på tværs af forskellige TOR-servere og kryptere trafikken, så den ikke kan spores. TOR-netværket får det til at se ud som, at trafikken kommer fra tilfældige forbindelsespunkter på TOR-netværket og ikke fra en bestemt computer. 

Det er altså ikke alle masker, der er gode eller sjove at tage på. Der findes ondsindede masker, som dem hackere tager på, når de anonymt prøver at udføre deres cyberangreb og trænge igennem virksomheders eller privatpersoners it-sikkerhed.